Under krigen med Slesvig-Holstenerne (3 års Krigen) var prøjserne under deres fremrykning op gennem sønderjylland nået helt til Kolding. Danmarks grænse mod syd gik dengang helt nede ved floden Ejderen. Der havde danskerne bygget et kæmpe forsvarsværk som fik navnet Dannevirke. Den første træfning mellem danskere og Slesvig-holstenere skete ved Bov den 9. april 1848. Her trak danskerne sig sejrrigt ud af kampen og Slesvig-holstenerne flygtede over hals og hoved. Efter de havde sundet, sig og fået forstærkninger fra Preussen tørnede hærene igen sammen ved Slesvig den 23. april 1848. I dette slag måtte de danske soldater trække sig ud som den tabende part. Hæren trak sig tilbage til Als, mens en mindre styrke trak sig længere mod nord.

 Kolding å var på det tidspunkt grænsen mellem Slesvig og Danmark.

Tyskerne havde derefter fået "blod på tanden" og trak op gennem sønderjylland og nåede med en stor del af deres hær til Kolding.

Vranderup Hovgård som i dag hedder Lille Hovgård havde prøjserne erobret. Gården lå og ligger stadigvæk ca. 500 m øst for vejgaflen syd for åen, man må derfor ikke forveksle gården med den nuværende Vranderup Hovgård, der er opført langt senere, ligesom vejnettet forløb noget anderledes i 1849 end i dag. De tyske soldater blev kaldt "pikkelhuer". Det var en opsats på deres hjelme der havde givet dem dette navn.De danske soldater blev af prøjserne kaldt "rødfrakker" Det var dog den gamle uniform der var rød, under slaget bar de fleste en grøn uniform.

Med Hovgården som støttepunkt var det muligt at sikre sig kontrollen over Gelballe skov og Vranderup by, så gården skulle generobres. Kaptajn Buhl, som havde kommandoen under angrebet fortæller således om træfningen. "Gården er en firlænget bygning med gårdsplads i midten, og jeg kom nu ene igennem porten, den anden udgang var fyldt med pikkelhuer; men mærkeligt: ej et eneste skud blev gjort imod mig.Jeg slog da an på det sted hvor de stod tættest, og affyrede min pistol, og i det samme havde mine folk, der kom med et dygtigt hurra, nået mig og nu fik pikkelhuerne klin (prygl)". De danske soldater erobrede gården, og der opstod heftige kampe i området. Snart var det danskerne der havde overtaget, og snart var det slesvigerne der havde krigslykken. Der blev kæmpet fra gærde til gærde fra hegn til hegn, det bølged frem og tilbage. General Rye kunne overse hele kamppladsen fra sin position ved Harte Kirke, og kunne konstatere, at danskerne var trængt tilbage og kommanderede retræte. Overmagten var for stor, så for at spare menneskeliv var det den klogeste beslutning. Under bombardementet fra tyskerne fra Belevüe var byen skudt i brand og var hårdt medtaget. Tyskerne indtager så Kolding og holder til i byen. det var Kolding borgerne ikke glade for, men måtte dog finde sig i fjendens tilstedeværelse. De tyske soldater hærgede byen, stjal hvor de kunne komme afsted med det, og borgerne i byen hadede dem.